BaggrundDanmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve har skabt muligheden for at opleve naturen og kulturen fra Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden. Uden vore sponsorer ville dette projekt ikke have kunnet realiseres, og det gælder naturligvis også alle de private lodsejere, som helt uegennyttigt har stillet en del af deres ejendom til publikums disposition. Nogle af de allervigtigste samarbejdspartnere har været kommunerne, som strædet løber igennem. Derfor er Gudernes Stræde kun realiseret, fordi Greve Kommune, Solrød Kommune, Roskilde Kommune og Lejre Kommune har stillet deres midler og ekspertise til rådighed. De vigtigste samarbejdspartnere har dog naturligvis været de lodsejere, som har tilladt, at strædet krydser deres ejendom. Her har godserne Ledreborg og Ryegård nok været dem, som har lagt mest jord til. Vi er alle lodsejere stor tak skyldig! Video fra Gudernes Strædes indvielse Video fra Gudernes Stræde (download) Kulturarvsstyrelsen om fortidsminder Gudernes Stræde i Karlslunde.
Idé fra Danmarks Naturfredningsforening i Lejre. Lokalafdelingen i Lejre har tidligere lavet en historisk natursti kaldet
Skjoldungestien. Idéen bag Gudernes Stræde stammer fra et essay af Martin A. Hansen skrevet i 1954 og genudgivet af Lejre Fredningsforening i 2003. Forfatteren tog sit udgangspunkt i arkæologiske fund omkring Lejre samt sagn og fortællinger. Der til føjede han et omfattende studium af landskabets naturlige form, gravhøjenes placering og gamle stednavne og deres betydning. Deraf sluttede han, at Lejre var kongernes by i bronze- og jernalderen. For at kongen kunne beherske et større område og værne sig mod fjender, og for at sikre forsyning af bl.a. bronze, var det nødvendigt med veje til de nærmeste kyster med gode landingsmuligheder. Det blev Karlslunde Strand mod øst og Vellerup Vig mod Isefjord. Lejre var vadestedet over moseområder og Lejre Å. Fra Lejre fulgte oldtidsvejen Langvad Å mod øst til Snoldelev for derefter at gå nord for Møllebækken og Karlslunde Mose til den høje kyst syd for Mosede Fort. Overalt følges strædet af gravhøje som ligger i rækker eller klaser. Vejen var også gudernes vej. Processioner med vogne med symboler for solen, senere figurer af de nordiske guder, blev anført af lurblæsere og mænd med hornede hjelme og store pragtøkser. De drog ud til hellige steder, f.eks. Blodhøj i Snoldelev – og måske videre til Himmelbjerg i Karlslunde - hvor der formentligt blev ofret både dyr og mennesker for at formilde guderne og skabe lykke og fremgang for områdets beboere. Vandre- og cykelsti med naturoplevelser
Gudernes vej er nu genskabt af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i
Lejre, Roskilde, Solrød og Greve. Stien har vidt forskellig beskaffenhed. Mange steder føres den ad offentlige biveje, men også ad trampestier i skov og mose. Muligheder for naturoplevelser har lige så høj valør som det historiske. Undervejs er der ”fortællepæle” hvor man i en kortfattet tekst gør opmærksom på hvad der er at fortælle netop der. Karlslundes historie
Martin A. Hansen og hans da15-årige søn Hans-Ole (senere leder af Lejre Forsøgscenter og Dybbøl Centret) tegnede og berettede også om Brødmosen, som betyder en mose ved en vej, og Himmelbjerg (siden Hinbjerg) som de formodede, kunne have været et kultsted. Men Karlslunde har også sin egen historiefortæller. Førstelærer Valdemar Mortensen skriver i 1935 Karlslunde Sogns historie. V. Mortensen beretter også om en oldtidsvej fra Lejre og skriver også om ”adskillige” gravhøje, hvoraf mange er sløjfede, og andre oldtidsfund. To gravhøje er bevaret og fredede. Kulturarvstyrelsens database for fortidsminder markerer beliggenheden af yderligere 8 gravhøje. V. Mortensen tilføjer yderligere et 3-4 stykker og sætter navn på 3 høje. Yderligere tilføjer han flere sagn om de enkelte høje. Rækken af oldtidens gravhøje – og dermed Gudernes Stræde - er gået fra højen på Dalagre (fredet) (Nu gartneriet Legro) via Gruthøj (sløjfet), den fredede høj på Karlslundegårdens mark, Eskelshøj (ved Søhøj) og Firhøjene til Milehøj ved Klintegården. Plan for stiens forløb i Greve Kommune
Stien kommer fra Snoldelev, går gennem Gl. Havdrup Mose og skulle komme ind i Greve Kommune ved 3-kommunegrænsen på Hastrupvej. Herfra følge Vildmosebækken og Møllebækken og kommunegrænsen til Solrød.. På strækket fra Vendals Bakke til Korporalskroen er Gudernes Stræde identisk med den planlagte regionale sti Roskilde Fjord – Køge Bugt nu kaldet Hedebostien. Denne sti er endnu ikke gennemført, så Gudernes Stræde går i stedet gennem Karlstrup landsby til Korporalskroen. Tunestillingen. Stiens forløb fra Vendals Bakke til Mosede Fort er i store træk
sammenfaldende med Tunestillingen forløb. Landskabet er betegnet som særligt oplevelsesrigt, der er spredningskorridor for dyreliv og kulturhistorie knyttet til. Der er bevarede anlæg fra 1. Verdenskrig af Tunestillingen. Vendals Hule og Justitsråds Hule ligger umiddelbart ved stien, mens Skelgalleri, Skelhule og Justitsrådsgalleri samt en bevaret skyttegrav ligger tæt på stien. På Solrød siden er en tidligere grusgrav tilplantet. Området benævnes Nyskoven og er nu fritidsområde med skovbørnehave. Gravhøje
Efter passage af Sognevej kommer man til den første bevarede gravhøj, den fredede høj på Dalagre. På Karlslunde-siden er en mindre ejendom udstykket fra Karlslundegård, benævnt Gruthøj eller Grushøj. Der er da også en gammel grusgrav (med digesvaler ?) tæt på ejendommen. Gruthøj er sløjfet men den nærliggende fredede høj er meget synlig, men totalt dækket med store træer. Ved sammenløbet af Vildmosebækken med hovedvandløbet Møllebækken ligger Karlstrup Mølle. Vandmøllebygningen er stadig intakt. Mølledammen er opfyldt i nyere tid. Til møllen hørte også en stubmøllen som nu står på Frilandsmuseet. Korporalskroen
Man kommer nu frem til Køge Landevej. Broen som fører Møllebækken under vejen har bevaret granitfronterne med kongemonogram og årstallet 1786. Det er faktisk muligt at passere under vejen i krumbøjet stilling. Korporalskroen er flyttet hertil i1790 fra en placering ved Gl. Køge Landevej. Herfra er Gudernes Stræde gennemført med vejviser- og fortællepæle. Skov og Mose
Øst for landevejen går man ind i 4-mileskoven, anlagt fra 1984. På Solrød siden lå Patentkalkværket som er omtalt på fortællepæl. Man går nu i Ellesmad og passerer under motorvejen, hvor der adgang til rastepladserne. Øst for motorvejen er man i Karlslunde Mose. I den vestligste del op til motorvejen er der åbne vandområder og en del krat med dertil hørende fugle- og dyreliv. Nattergal og råvildt kan nævnes. I den østlige del er mosen er der åbne græsningsarealer. Hvor Karlslunde Bæk tilslutter sig Møllebækken lå Kilden ved
Silkemad. Møllebækken afbrydes her og føres i en gravet kanal tværs gennem mosen til Karlstrup Mosebæk, som udmunder i Køge Bugt syd for Trylleskoven. Jægerstenalder
Stien fortsætter langs det tidligere bæk. Efter krydsning af Karlslunde
Mosevej er man på Sønderholmen. Her boede de første Karlslundeborgere for ca.
7.000 år siden. En boplads fra Ertebølletiden er udgravet. Vandstanden i Køge
bugt var dengang ca. Vejen Højtoften følges til sti gennem Brødmosen. Brødmosen er på ca. Efter Brødmosen kommer man til Kongens Enge som er anlagt som idrætsstadion og bebygget med skole og idrætshaller. Himmelbjerg (Hinbjerg) ses mod nord. Svanedammen
Stadionstien følges
til krydsning af vejen Kongens Enge. Fra vejen Søen følges sti langs banen rundt om søen Søen som i forbindelse med Tunestillingen blev benævnt Svanedammen. Fra Vårgyvelvej passeres gennem tunnel under banen til Strandgårdsvej som følges til Møllebækstien som er anlagt ovenpå den nu rørlagte tidligere Møllebæk. Klintegården og jernaldergrave
Gl. Køge Landevej krydses til Oldermandsvej. På landsiden ses Klintegårdens oprindelige stuehus (med nogle meters tilbygning i samme stil). Klintegården ejede det meste af strandområdet som blev udstykket til sommerboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Milehøj lå syd for Klintegården og i Strandkanten har der også været en gravhøj. Ved Oldermandsvej kommer den oprindelige Møllebæk frem igen. Her omkring må landingspladsen have været. Ved gravning af grus til anlægget af Mosede Fort blev der i 1913 fundet en gravplads fra romersk Jernalder (ca. år 100 e.kr.). Der blev optaget 71 grave og skeletterne blev grundigt undersøgte. Pigtrådshegn
I Tunestillingen, som vi nu har fulgt fra Vendals Bakke langs Vildmosebæk og Møllebæk, var fronten en imponerende pigtrådsspærring anlagt i de sidste måneder af 1915. Man frygtede et tysk angreb på København. 6 – 8 pælerækker med 3-4 pigtråde med tætsiddende pigge. I mellem pælerækkerne et fletværk af mere pigtråd. Her skulle fjenden stoppes for derefter at blive beskudt af maskingeværild fra flankeringshulerne. Fra Møllebækkens udløb fortsatte pigtrådshegnet på stranden mod nord til Mosede Fort. Mosede Fort
Der fortsættes langs stranden til Mosede Fort. Da Mosede Fort stod færdig i 1916 kom kanonerne ikke til fortet men blev anbragt i skjulte nedgravede stillinger nord for fortet. Maskingeværerne blev placerede i Strandhule og i strandflankerne. Læs mere på fortællepælene eller www.mosedefort.dk |