Fortællepæl	Ellesumpen
Fortælletekst	Rødellen vokser mest i fugtige områder, der ofte oversvømmes. Den står ofte på ”stylter”, med rødderne et stykke over jord-overfladen, og rødderne indgår i symbiose med en kvælstoffikserende svampeart, som optager kvælstof direkte fra luften. Tidligere har elletræerne været stævnet, dvs. man har fældet unge stammer til brug ved indhegninger. Når en el har været stævnet, skyder den igen fra roden, og derved dannes en såkaldt 'elletrunte'. Ellesumpen er lysåben og giver plads til en rig bundflora med bl.a. gul iris og engkabbeleje, og sumpen er tilholdssted for mange småfugle, fx grønsisken, der spiser frøene i ellekoglerne. Rødellen vokser mest i fugtige områder, der ofte oversvømmes. Den står ofte på ”stylter”, med rødderne et stykke over jord-overfladen, og rødderne indgår i symbiose med en kvælstoffikserende svampeart, som optager kvælstof direkte fra luften. Tidligere har elletræerne været stævnet, dvs. man har fældet unge stammer til brug ved indhegninger. Når en el har været stævnet, skyder den igen fra roden, og derved dannes en såkaldt 'elletrunte'.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 2,135'
Koordinat_N	55° 34,894'
DMS_E	12° 2' 8''
DMS_N	55° 34' 54''
X	12,035583
Y	55,581567
Pælenummer

Fortællepæl	Akselmose
Fortælletekst
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 1,007'
Koordinat_N	55° 34,894'
DMS_E	12° 1' 0''
DMS_N	55° 34' 54''
X	12,016783
Y	55,581567
Pælenummer

Fortællepæl	Mosede Fort
Fortælletekst	Mosede Batteri var et af de sidste anlæg i Københavns Befæstning. Det skulle bekæmpe landgangsforsøg fra Køge Bugt, blev påbegyndt i 1913 og hejste kommando i 1916. I mellemtiden var Tunestillingen påbegyndt. Otte af fortets ti kanoner kom ikke til fortet, men blev anbragt i tre skjulte stillinger nord for. Maskingeværerne blev flyttet ud til Strandhule, som bestrøg hegnet mod syd, og til de tre strandflanker. Efter første verdenskrig blev Tunestillingens anlæg fyldt op og våbnene flyttet ind på fortet.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 16,340'
Koordinat_N	55° 33,739'
DMS_E	12° 16' 20''
DMS_N	55° 33' 44''
X	12,272326
Y	55,562317
Pælenummer	1

Fortællepæl	Jernaldergravene – Oldermandsvej
Fortælletekst	Opkaldt efter oldermand, forpagter Therkildsen på Klintegården, er en gammel offentlig tangvej ved Møllebækken. Under gravning af grus til støbning af Mosede Fort i 1913 blev der fundet en større gravplads (mindst 71 grave) fra romersk jernalder, 1.-2. århundrede e.Kr. ”Mændene var høje, elegant byggede, men noget spinkle. De højeste 183 cm”. Der er også en del møntfund fra middelalderen. Fundene tyder på, at der her var et udskibningssted fra bronzealderen op til middelalderen.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 15,892'
Koordinat_N	55° 33,634'
DMS_E	12° 15' 53''
DMS_N	55° 33' 38''
X	12,26486
Y	55,560564
Pælenummer	2

Fortællepæl	Klintegården – Milehøj
Fortælletekst	Omkring 1800 flyttede Klintegården ud fra landsbyen. Den fik 130 tdr. land, men meget var sand. Gammel Køge Landevej var kun hjulspor og blev mest benyttet til studedrift. Fra 1911 byggede københavnere sommerboliger ved stranden – oprindeligt store grunde, som efterhånden blev opdelt i mindre parceller, og i 1930 begyndte anlæggelsen af hovedvej A2, først med to spor, senere med fire. Klintegårdens stuehus er renoveret og udbygget. Milehøj, som lå syd for Mølle-bækken, blev jævnet omkring 1900.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 15,916'
Koordinat_N	55° 33,682'
DMS_E	12° 15' 55''
DMS_N	55° 33' 41''
X	12,265261
Y	55,56136
Pælenummer	3

Fortællepæl	Svanedammen
Fortælletekst	Navnet stammer fra Tune-stillingen. Området her ansås for særligt udsat, så der blev anlagt et forstærket skyttegravsanlæg kaldet Svanedamsværk. Villaen, Strandgårdsvej 24 er bygget oven på en betondobbelthule som flankerede pigtrådsspærringen langs møllebækken (som nu er sti) og spærringen syd for søen over mod Brødmosen. På nummer 20 lå Anes hus fra 1817 som nedbrændte i 1998. I haven her lå en skyttegravsflanke, en rekylgeværstilling bygget i træ og jord med beton-overdækning.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 15,370'
Koordinat_N	55° 33,798'
DMS_E	12° 15' 22''
DMS_N	55° 33' 48''
X	12,25616
Y	55,563306
Pælenummer	4

Fortællepæl	Himmelbjerg - Konges Enge
Fortælletekst	Kongens Enge var nok indtil for 50 år siden et af de smukkeste steder i Karlslunde. Afgrænset mod øst og syd af Møllebækken, mod vest af Sønderholm og Brødmosen, mod nord Himmelbjerg (nu Hinbjerg). En lille bæk løb fra Brødmosen til Mølle-bækken. Kongens Enge tilhørte Greve by og engene øst for (Ræveholmen) Mosede by. På engene fandtes værdifuldt høslet. Strandskolen blev bygget i 1965. Det øvrige areal blev opfyldt og planeret. Tre idrætshaller og et stadion er siden kommet til.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,936'
Koordinat_N	55° 33,777'
DMS_E	12° 14' 56''
DMS_N	55° 33' 47''
X	12,248941
Y	55,562956
Pælenummer	5

Fortællepæl	Svampe og gæslinger
Fortælletekst	På de gamle pilestammer vokser nogle hvide, seje poresvampe, der lugter dejlig anisagtigt, når de er i frisk vækst. Navnet er Vellugtende Læderporesvamp. Efter 1980 er de kun fundet 4–5 gange i Danmark, bl.a. i Smør- og Fedtmosen. Om foråret har deres gæslinger en fint rosa tone, og de blev skåret og solgt som pynt på Grønttorvet i København. Det siges at være en italiensk sort. Her vokser også andre pilesorter i mosen.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,959'
Koordinat_N	55° 33,802'
DMS_E	12° 14' 58''
DMS_N	55° 33' 48''
X	12,249322
Y	55,563362
Pælenummer	6

Fortællepæl	Brødmosen
Fortælletekst	Brødmosen var Karlslunde landsbys bedste fælles tørveskær. Blev udstykket i 50 parceller. Mange tørvegrave fra 2. verdenskrig har åbent vand, ældre er nu hængesæk eller tagrørsskov. Der blev hegnet til græsning. Hegnspæle slog rod og blev til store poppel- og piletræer. Kvalkved, tørst og pil er oprindelige arter, og mange løvtræer og buske er indvandret. Der er rådyr og ræv samt mange fuglearter, herunder nattergal. Endvidere salamandre, frøer og tudser.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,652'
Koordinat_N	55° 33,798'
DMS_E	12° 14' 39''
DMS_N	55° 33' 48''
X	12,244206
Y	55,563299
Pælenummer	7

Fortællepæl	Sønderholm Boplads
Fortælletekst	I jægerstenalderen var vandstanden ca. 2½ meter højere end nu, og Sønderholm var et næs eller ø. Her boede vore forfædre på primitive bopladser. En sådan blev fundet og udgravet i 1979 på Karlslunde Mosevej 34. Bopladsen er fra sen Ertebøllekultur ca. 4200 f.Kr. Fundene viser at man har jaget kronhjort, vildsvin, sæler og fugle-vildt. Der er også sejlet og fisket både med krog og med ruser frem-stillet af el og kvalkved – vækster, som stadig findes i Brødmosen.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,525'
Koordinat_N	55° 33,675'
DMS_E	12° 14' 31''
DMS_N	55° 33' 41''
X	12,242076
Y	55,561251
Pælenummer	8

Fortællepæl	Silkemad/Kildehule
Fortælletekst	Var en af Tunestillingens betonbyggede dobbelthuler. Den bestrøg pigtrådshegnet – som her var her 14 meter dybt – både mod øst og mod vest. Den øverste del af hulen blev sprængt væk men i mange år kunne en næsten bar plet på marken tydes som rester af stillingen. I den folkelige hukommelse hed det sig, at der foran stillingen var en ulvegrav, dvs. en grav med tilspidsede pæle i bunden, som skulle hindre fjender i at trænge videre. Mosen udgjorde i øvrigt med sin sumpede karakter en naturlig forhindring for større fjendtlig aktivitet. I mange århundreder sprang helligkilden i kanten af den gamle kystlinje. Kilden flød til Møllebækken, der i vor tid er blevet omlagt mod syd gennem moserne. Gamle Morten Madsen fortalte, at folk i Karlslunde i hans barndom hentede vand her til ærtekogning i begyndelsen af 1900-tallet. Til sidst betød dræning og landfor-brug, at det herlige kildevand var en saga blot, og nu er kun mindet tilbage.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,228'
Koordinat_N	55° 33,639'
DMS_E	12° 14' 14''
DMS_N	55° 33' 38''
X	12,237134
Y	55,560649
Pælenummer	9

Fortællepæl	Karlslunde Mose
Fortælletekst	Mosen var i jægerstenalderen en lavvandet fjord, og vandstanden var 2½ meter højere end nu. Efter afspærring af fjordmundingen med strandvolde er den omdannet til moser og enge. I mange hundrede år blev mosen brugt til græsning, høslet og tørvegravning. Senere voksede pilekrat og sivskove ud i området. Moserne blev fredet i 1985, og i dag ejer Staten det meste inklusive Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav vest for motorvejen. Moserne har et rigt fugleliv, og der er også en del rådyr.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 14,057'
Koordinat_N	55° 33,579'
DMS_E	12° 14' 3''
DMS_N	55° 33' 35''
X	12,234279
Y	55,559646
Pælenummer	10

Fortællepæl	Ellesmad
Fortælletekst	Det øst-vestgående dalstrøg kaldes Ellesmad og adskiller sig markant fra det øvrige landskab. Under mosejorden findes en godt 35 meter dyb dal i morænelandskabet, der siden istiden er fyldt ud med lag af havsedimenter og tørv. Der var gode tørv til en dybde af 1½ meter, sagde Thorkild Kruse fra Møllegården. Broens betonpiller måtte piloteres gennem sedimenterne ned i kalken, for at broen kunne få fodfæste. Den lille sø øst for broen er resterne af tørvegravning fra 2. verdenskrig.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 13,700'
Koordinat_N	55° 33,495'
DMS_E	12° 13' 42''
DMS_N	55° 33' 30''
X	12,228326
Y	55,558246
Pælenummer	11

Fortællepæl	Patentkalkværket i Ellesmad
Fortælletekst	Sjællands Patentkalkværk arbejdede med kalkbrydning og -brænding fra 1937–1943. Kalkværket måtte imidlertid lukke pga. mangel på brændsel under 2. verdenskrig. En tid herefter lå kalkbrudet hen som en sø, der senere brugtes til affaldsdeponering. Området er nu blevet genskabt og fremtræder nu som en grøn bakke.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 13,549'
Koordinat_N	55° 33,521'
DMS_E	12° 13' 33''
DMS_N	55° 33' 31''
X	12,225819
Y	55,558687
Pælenummer	12

Fortællepæl	Korporalskroen og Chr VII’s bro
Fortælletekst	Kroen blev flyttet fra de sandede hjulspor på Karlstrup Strand til dens nuværende placering, da den nye Køge Landevej blev anlagt omkring 1785. Vejen var snorlige og gik uden om landsbyerne. Det var en af de nye makadamiserede veje, som kongen lod opføre under ledelse af franske ingeniører. Broen over Møllebækken har granitfronter med kongemonogram. Den er gjort bredere, men fronterne er bevarede. Vejen var belagt med grus, senere blev det chaussésten, og i vor tid er den asfalteret.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 13,206'
Koordinat_N	55° 33,482'
DMS_E	12° 13' 12''
DMS_N	55° 33' 29''
X	12,220101
Y	55,558037
Pælenummer	13

Fortællepæl	Karlstrup Mølle
Fortælletekst	Nede i dalen, hvor Vildmosebækken løber ud i Møllebækken ligger møllegården, som tidligere havde en vandmølle med tilhørende mølledam. Sidst i 1800-tallet var der for lidt vand til møllehjulene og tiden og vandet var nu løbet fra den velprøvede middelalderlige teknik. Mølleriet stoppede. Der var også en vindmølle – en stubmølle – der oprindelig stod på en oldtidshøj her nær ved vejen, men kun en svag forhøjning røber nu placeringen. Stubmøllen blev i 1918 flyttet til Frilandsmuseet i Sorgenfri.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 13,038'
Koordinat_N	55° 33,384'
DMS_E	12° 13' 2''
DMS_N	55° 33' 23''
X	12,217301
Y	55,5564
Pælenummer	15

Fortællepæl	Gartnerierne
Fortælletekst	I 1956 brændte Kildeagergård og Statens Jordlovsudvalg udstykkede 17 gartnerier. Området, som må have været meget smukt, er siden betegnet som oplevelsesrigt landskab og kulturhistorisk interesseområde. Nu måtte naturen vige for erhvervsmuligheder i lighed med husmandsudstykninger og området blev bebygget og hegnet. Udviklingen i indebar at gartnerierne efterhånden ophørte. Foruden salat- og krydderurtsgartneriet Legro, som nu omfatter ca. 40.000 m2 oplyste drivhuse, lagerhaller og boliger, er der kun et gartneri tilbage.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,769'
Koordinat_N	55° 33,692'
DMS_E	12° 12' 46''
DMS_N	55° 33' 42''
X	12,212819
Y	55,561535
Pælenummer	16

Fortællepæl	Gravhøje i Karlslunde
Fortælletekst	Gravhøje i Karlslunde Højen på Dalagrene er den største gravhøj i området, 26 meter i diameter, nær dobbelt så stor som almindeligt. Den blev fredet ved en lille højtidelighed i 1911. En anden fredet høj ligger syd for Karlslundegård, og der er beretning om yderligere to høje i gruppen. Der er sløjfet mindst 9 høje på strækningen til kysten, men der har formentligt været flere. Navnet Firhøje er bevaret.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,769'
Koordinat_N	55° 33,692'
DMS_E	12° 12' 46''
DMS_N	55° 33' 42''
X	12,212819
Y	55,561535
Pælenummer	17

Fortællepæl	Nyskoven
Fortælletekst	I Nyskoven lå en grusgrav fra ca. 1880. Nu ejer Solrød Kommune arealet, hvor der er skovbørnehave. Øst for Sognevej var der mørtelværk – nu skydebane. Bakkegården ejedes af justitsråd Henrik Damkier, som i 1908 opførte palæet. Alle huler og gallerier i Tunestillingen havde navne. Hæren hædrede Justitsråden med navne som Justitsrådsbakke og Justitsråds Palæ. Bakken var en kraftig forpost i Tunestillingen. Der er bevaret to gallerier og dele af en skyttegrav. Gallerier er betonstøbte flankeringsanlæg med større ildkraft.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,380'
Koordinat_N	55° 33,823'
DMS_E	12° 12' 23''
DMS_N	55° 33' 49''
X	12,206332
Y	55,563712
Pælenummer	18

Fortællepæl	Karlstrup Kirke
Fortælletekst	Kirken er bygget i 1100-tallet og var en del af Stormandsgården, der lå her højt på en bakketop i en slyngning på Møllebækken. Altertavle og prædikestol er fra 1600-tallet. Døbefonten er af Gotlandsk kalksten og fra kirkens oprindelse. Ved kirken ligger en fredet jordhøj – en motte – der indgik i Stormandsgårdens forsvarsanlæg. Herfra havde man udsigt helt ud til Køge Bugt og kunne holde øje med vejfarende og fjender.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,242'
Koordinat_N	55° 33,439'
DMS_E	12° 12' 15''
DMS_N	55° 33' 26''
X	12,204033
Y	55,557323
Pælenummer	19

Fortællepæl	Karlstrup Kalkgrav
Fortælletekst	Stedet hed i 1600-tallet Liimgravsagre (Lim=kalk). Kammerherre Carlsen fra Gl. Køgegård startede brydningen af kalk i 1843. I 1950’erne overgik bruddet til Aalborg Portland, der opførte en cementfabrik. Under energikrisen i 1970’erne blev fabrikken lukket og bortpumpningen af grundvand indskrænket. Efter nogle år overgik den nyopståede sø til Skov- og Naturstyrelsen, der åbnede det gamle kalkbrud som rekreativt område. Søen er op til 14 meter dyb. I skrænterne findes flere forsteninger fx søpindsvin, vættelys og hajtænder.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,178'
Koordinat_N	55° 32,923'
DMS_E	12° 12' 11''
DMS_N	55° 32' 55''
X	12,202961
Y	55,54871
Pælenummer	20

Fortællepæl	Tunestillingen - Vendals Hule/Justitsråds Hule
Fortælletekst	Tunestillingen blev anlagt under 1. verdenskrig for at stoppe en sydfra kommende fjende i god afstand fra Københavns Vestvold. Forreste var en pigtrådsspærring som strakte sig fra Mosede Fort til Veddelev Strand. Umiddelbart bag pigtrådsspærringen lå betonstøbte ”flankeringshuler” med maskingeværer, projektører og skyttegrave med beskyttelsesrum i jord og tømmer. Længere bagude lå nedgravede artilleristillinger. Vendals Hule skulle bestryge et sydgående pigtrådshegn i forpoststillingen Justitsråds-bakke. Justitsråds Hule flankerede et nordvestgående hegn.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,117'
Koordinat_N	55° 33,941'
DMS_E	12° 12' 7''
DMS_N	55° 33' 56''
X	12,201954
Y	55,565682
Pælenummer	21

Fortællepæl	Vikingegravplads
Fortælletekst	På den græsklædte lave bakke syd for vejen lå en gang forgængeren for Karlstrup Kirkegård. Grave fra vikingetiden er fundet her af Køge Museum, og hele arealet er fredet som permanent græsningsareal. Lokale folk kaldte stedet for ”svenskegravene”. Godt nok lå mange skeletdele rundt om på marken, men svenskere var det altså ikke. Gårdene fra det tidligste Karlstrup har ligget på de omkringliggende marker.
PDF-kort	Karlslunde - Karlstrup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 12,013'
Koordinat_N	55° 33,324'
DMS_E	12° 12' 1''
DMS_N	55° 33' 19''
X	12,200212
Y	55,555408
Pælenummer	22

Fortællepæl	Havdrup Mose
Fortælletekst	Mosen var tidligere ynglested for den nu meget sjældne sortterne. Under 2. verdenskrig blev der gravet en del tørv i mosen. Et fugletårn opført af Roskilde Amt i den sydvestlige del er et fortrinligt udsigtspunkt for studier af fuglelivet, hvor mange fuglearter, fx grågæs, har fundet sig godt til rette.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 9,686'
Koordinat_N	55° 33,367'
DMS_E	12° 9' 41''
DMS_N	55° 33' 22''
X	12,161433
Y	55,556117
Pælenummer	23

Fortællepæl	Snoldelev Mose
Fortælletekst	Den runde mose er en glimrende fuglelokalitet ligesom Havdrup Mose. Øen i midten er rester fra tørvegravningens tid og yder mange fugle sikkerhed for ræve og andre rovdyr. Mosen indeholder mange offergaver og andre oldtidsfund, og der er især fundet minder fra bronzealderen fra omkring 3500 til 2500 år siden: Bronzesager samt menneskebehandlede dyreknogler af både vilde og tamme dyr og også mange brudstykker af menneskeskeletter. I en beskrivelse fra 1876 fortælles, at ”mange menneskehoveder ere fundne” i mosen.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 8,633'
Koordinat_N	55° 33,902'
DMS_E	12° 8' 38''
DMS_N	55° 33' 54''
X	12,143883
Y	55,565033
Pælenummer	25

Fortællepæl	Fugletårn
Fortælletekst
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 9,147'
Koordinat_N	55° 33,598'
DMS_E	12° 9' 9''
DMS_N	55° 33' 36''
X	12,15245
Y	55,559967
Pælenummer	26

Fortællepæl	Alehøj
Fortælletekst	I et kilometerbredt område øst for Snoldelev findes et større antal oldtidsgrave fra både stenalder og bronzealder. Dette store område har siden urtiden været anset for at være helligt. Alehøj er en af de største og smukkeste.Den er 45 meter i diameter og syv meter høj, men den har været et par meter højere.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 8,269'
Koordinat_N	55° 34,226'
DMS_E	12° 8' 16''
DMS_N	55° 34' 14''
X	12,137823
Y	55,570426
Pælenummer	27

Fortællepæl	Snoldelev Kirke
Fortælletekst	Er fra 1100-tallet og viser spor af to tidligere trækirker. En sten som blev benyttet af Generalstaben ved trigonometrisk opmåling af Danmark i 1800-tallet, skulle efter en omtumlet tilværelse i og uden for kirken have fået sin plads tilbage i 1934 oppe på tårnmurens nordlige side. En genforeningssten er i 1930 rejst ude ved landevejen, hvor børnene i Snoldelev 1923 gentagne gange ærbødigt hilste på kong Christian X, når han passerede i bilen. Vejsvinget blev i Snoldelev døbt Kongesvinget.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 7,946'
Koordinat_N	55° 34,256'
DMS_E	12° 7' 57''
DMS_N	55° 34' 15''
X	12,132426
Y	55,57093
Pælenummer	28

Fortællepæl	Blodhøj
Fortælletekst	I rækken af imponerende oldtidshøje langs Gudernes Stræde findes også den store Blodhøj syd for Snoldelev. Navnet kommer fra ofringer (”blot”) på højen til datidens guder. Højen er en ca. 3500 år gammel bronzealderhøj, som tidligere havde en krans af store sten rundt langs højens fod.Højen er temmelig beskadiget ved afgravninger før fredningslovene fra 1937. Den er ikke udgravet. Den antages at være grav for en stormand.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 7,517'
Koordinat_N	55° 33,837'
DMS_E	12° 7' 31''
DMS_N	55° 33' 50''
X	12,125283
Y	55,56395
Pælenummer	29

Fortællepæl	Runestenen
Fortælletekst	I 1915 blev denne mindesten sat over en runesten fra vikingetiden, som blev indbragt til Nationalmuseet. Den var fundet her ved Sylshøj nær Snoldelev og bærer indskriften ”Gunvalds sten, søn af Roald, Thul i Salløv”. De gamle vidnesbyrd og sagn om gudedyrkelsen i oldtiden fik Martin A. Hansen til at blive stærkt optaget af dette bevis på præsteskabet i oldtidens gudedyrkelse. Runestenen er således et af tegnene på de mange hellige områder langs hele forløbet af Gudernes Stræde.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 7,219'
Koordinat_N	55° 34,256'
DMS_E	12° 7' 13''
DMS_N	55° 34' 15''
X	12,120321
Y	55,570931
Pælenummer	30

Fortællepæl	Sylshøj
Fortælletekst	Bronzealderhøjen her var omkring 3500 år gammel men blev desværre pløjet ned i 1780. Den har som mange andre høje senere været genbrugt som vikingegrav fra tiden omring år 900. Her fandtes talrige ting fra bronzealderen som fire skeletgrave, brandgruber og brændte ben, samt bronzesager som en ambolt, bronzesegle, spænder. Fra vikingetiden fandtes rester af skibssætninger og nær ved stod den berømte ”Snoldelev runesten”. Område her omkring har således både indeholdt et ældgammelt bronzealderssamfund som et stort samfund i vikingetiden.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 7,373'
Koordinat_N	55° 34,264'
DMS_E	12° 7' 22''
DMS_N	55° 34' 16''
X	12,122889
Y	55,571068
Pælenummer	31

Fortællepæl	Simons Tjørn/Pesttjørnen
Fortælletekst	På dette sted stod indtil foråret 2009 en stor hvidtjørn, som var plantet i 1700-tallet for at mane kvægpesten i jorden. Bønderne begravede her deres dyr, som var døde af kvægpest med et jorddække på to alen over det døde kvæg. Hver landsby havde dengang en sådan pesttjørn; denne fik fra gammel tid navnet Simons Tjørn, sikkert med forbindelse til herredsskriverens søn Simon Mørch af Salløv.
PDF-kort	Karlstrup - Snoldelev
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 7,218'
Koordinat_N	55° 34,256'
DMS_E	12° 7' 13''
DMS_N	55° 34' 15''
X	12,1203
Y	55,570933
Pælenummer	32

Fortællepæl	Hyldedysse
Fortælletekst
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 6,722'
Koordinat_N	55° 34,674'
DMS_E	12° 6' 43''
DMS_N	55° 34' 40''
X	12,112031
Y	55,577904
Pælenummer	33

Fortællepæl	Valdemarssten
Fortælletekst	I Brydegård fik unge kong Valdemar i 1157 ly efter flugt fra det forfærdelige blodgilde i Roskilde. Stormændende havde, efter at Erik Lam gik i kloster i 1146, udnævnt tre konger, Svend, Knud og sidst Valdemar. Svend inviterede til fredsmøde i Roskilde, men hans folk dræbte kong Knud og mange af mændene. Valdemar, såret, og Absalon undslap og nåede til Ramsømagle. Bryde hjalp dem til Hvideslægten i Ringsted. Senere på året dræbte kong Valdemar ”den store” Svend på Grathe Hede.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 4,137'
Koordinat_N	55° 34,257'
DMS_E	12° 4' 8''
DMS_N	55° 34' 15''
X	12,06895
Y	55,57095
Pælenummer	34

Fortællepæl	Nattergalen
Fortælletekst	Ramsødalens småmoser og pilekrat er et ideelt levested for nattergalen. Den ankommer fra tropisk Afrika først i maj, og efter yngletiden trækker den i august tilbage til Afrika. Andre sangfugle som rørsanger, munk, havesanger, tornsanger, løvsanger m.fl. yngler også i dalen. Det varierende landskab er årsag til de mange arter. Sangen er stærkest i tidlige morgentimer fra maj til juni.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 3,868'
Koordinat_N	55° 34,573'
DMS_E	12° 3' 52''
DMS_N	55° 34' 34''
X	12,064473
Y	55,576223
Pælenummer	35

Fortællepæl	Valdemarsgård
Fortælletekst	Sagnet og visse historiske kilder fortæller, at Valdemar den Store og hans fostbroder Absalon efter Blod-gildet i Roskilde i 1157 og deres flugt til Ringsted og Jylland via Ramsø lod en gård på denne egn, tilhørende Hvideslægten, befæste. Da der fra tidernes morgen har ligget et stor område med kulturarv her, er det ikke usandsynligt, at stedet har været betydningsfuldt også på Absalons tid. Der er faktisk fundet rester af et sådant befæstet gårdanlæg lidt øst-nordøst for den nuværende Ramsøgård.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 3,758'
Koordinat_N	55° 34,571'
DMS_E	12° 3' 45''
DMS_N	55° 34' 34''
X	12,062628
Y	55,576185
Pælenummer	36

Fortællepæl	Stenalderboplads ved Ramsømagle Sø
Fortælletekst	Gudernes stræde har flere steder været en hellig urtidsvej. Her i mosen vest for Ramsømagle Sø lå der en boplads fra den yngre stenalder fra omkring 4500 år siden. Landskabet tillod sejlads hertil fra havet. Ved udgravning har man fundet skår af lerkar, flinteaffald, dyreknogler og enkelte menneskeknogler. Desuden lå her en mindre runddysse, hvoraf nogle sten stadig ses, og en mægtig rundhøj, som desværre nu er borte.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 3,756'
Koordinat_N	55° 34,570'
DMS_E	12° 3' 45''
DMS_N	55° 34' 34''
X	12,062603
Y	55,576159
Pælenummer	37

Fortællepæl	Tornhøj og stenalderhøje
Fortælletekst	Tornhøj er misrøgtet, så den fordums runde brozealderhøj fra omkring år 1500 f.Kr. nu nærmest er blevet firkantet. Den har været gravsted for en storbonde. Nær ved, ca. 50 meter mod øst, findes der en rund stenalderhøj og resterne af en anden, begge fra omkring 3000 år f.Kr. Disse høje viser, at Gudernes Stræde her er urgammelt og har været et helligt strøg i 5000 år – fra stenalderen over bronzealderen og frem til nutidens kristne kirker i landskabet.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 3,178'
Koordinat_N	55° 34,311'
DMS_E	12° 3' 11''
DMS_N	55° 34' 19''
X	12,052967
Y	55,57185
Pælenummer	38

Fortællepæl	Baunehøj
Fortælletekst	Ramsødalens frodige dalstrøg har været beboet siden forhistorisk tid. Syv bronzealderhøje på sydsiden af dalen vidner om dette. Højene har givet navn til landsbyerne Øster Syv og Syv Kirke. Kirken har en af højene som nærmeste nabo, ja er nærmest bygget ind i den, hvilket kan indikere, at det – uanset religion – ofte er stedet, der har haft den hellige kraft. Åerne har været langt mere vandrige end nu har og været vigtige transportveje gennem det uvejsomme terræn.
PDF-kort	Gadstrup - Kirke Syv
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 2,630'
Koordinat_N	55° 34,393'
DMS_E	12° 2' 38''
DMS_N	55° 34' 24''
X	12,043837
Y	55,573217
Pælenummer	39

Fortællepæl	Kirke Syv Højene
Fortælletekst	Området ved Syv kirkes vestside var også helligt i oldtiden. Efter århundreders vanrøgt blev det fredet og fik den officielle status af kulturarvsareal. Her blev i bronzealderen for ca. 3500 år siden bygget en række storhøje, hvoraf to endnu ses. Det er ganske sjældent, at man har tilladt en oldtidsgrav at ligge så nær, at kirkemuren vandrer hen over højen. De syv høje har givet navn til den berømte sprogforsker Peter Syv (1631–1702), kendt for en samling af danske ordsprog.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 1,940'
Koordinat_N	55° 34,448'
DMS_E	12° 1' 56''
DMS_N	55° 34' 27''
X	12,03234
Y	55,574139
Pælenummer	40

Fortællepæl	Stærkodders Høj
Fortælletekst	Denne ca. 3500 år gamle høj er opkaldt efter en senere sagnfigur fra Saxo Grammaticus ”Danernes Bedrifter”. Stærkodder nedkæmpede ene mand ni brødre i én kamp, og havde, hårdt såret, overskud til om fjenden at melde: ”Ussel, Ynkelig Askepuster …” Højen er beskadiget mod øst af kreaturer, men stadig en af de mest markante og skønt beliggende høje i rækken. Højen er ikke udgravet, men der ligger givet en bronzealderhøvding på en stenbund nederst i højen, med en kappe af flintesten.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	12° 0,030'
Koordinat_N	55° 35,220'
DMS_E	12° 0' 2''
DMS_N	55° 35' 13''
X	12,000497
Y	55,586998
Pælenummer	41

Fortællepæl	Ellehøj og Øm Jættestue
Fortælletekst	Ca. 100 meter fremme (ved vejsvinget) ses Ellehøj: En broncealderhøj (26×27×3,5) dvs. godt 3000 år gammel, der har en fordybning øverst oppe, som formentlig er senere spor efter gravrøvere. Sydøst for ses Øm Jættestue, der indtil 1832 fremstod som en høj. Nogle karle på markarbejde opdagede ved en tilfældighed at, ”højen” rummede et stort hulrum; udgravningen åbenbarede et mandshøjt 7×2 meter stort gravkammer med fire kæmpestore overliggere. Der er adgang til den 5000 år gamle Jættestue både ude og inde – medbring lygte.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 59,272'
Koordinat_N	55° 36,199'
DMS_E	11° 59' 16''
DMS_N	55° 36' 12''
X	11,987862
Y	55,603313
Pælenummer	42

Fortællepæl	Højby
Fortælletekst	Højby ligger midt i en lang række høje, der strækker sig fra Snoldelev, Øster Syv, Kirke Syv og Lejreområdet mod Lindholm og Rye Godser. Tættest ved ligger Stærkodders Høj, Kongehøjen og Landevejshøjen ved Alfarvejen. Der er formentlig tale om bronzealderhøje, men også ældre gravminder, dysser og jættestuer findes på egnen. Måske har Højby også sammenhæng med det sagnomspundne Høgekøbing, Roskildes forgænger, og den 300 meter lange ås, sydvest for landsbyen.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 59,246'
Koordinat_N	55° 35,573'
DMS_E	11° 59' 15''
DMS_N	55° 35' 34''
X	11,987438
Y	55,592884
Pælenummer	43

Fortællepæl	Alfarvejen
Fortælletekst	Alfarvejen er forbindelsen tværs over Sjælland fra Øresund til Storebælt. Dele af den rækker tilbage til hjulspor fra 1000-tallet og fremtræder iøjnefaldende her med et kort stykke markvej. Fra Roskilde gik Alfarvejen tæt nord om Glim kirke, nordvest om Øm over vadestedet, hvor Ellebroen afløste, forbi Landevejshøjen, over Degnelodden med den store langdysse og til Harrevadstedet over Lavringe Å for at fortsætte til Allerslevvejen mod Osted. Først ved hovedvejen Roskilde–Ringsted og Roskilde–Holbæk fra slutningen af 1700-tallet aftager Alfarvejen i Alfarvejen er forbindelsen tværs over Sjælland fra Øresund til Storebælt. Dele af den rækker tilbage til hjulspor fra 1000-tallet og fremtræder iøjnefaldende her med et kort stykke markvej. Fra Roskilde gik Alfarvejen tæt nord om Glim kirke, nordvest om Øm over vadestedet, hvor Ellebroen afløste, forbi Landevejshøjen, over Degnelodden med den store langdysse og til Harrevadstedet over Lavringe Å for at fortsætte til Allerslevvejen mod Osted. Først ved hovedvejen Roskilde–Ringsted og Roskilde–Holbæk fra slutningen af 1700-tallet aftager Alfarvejen i betydning. Fra Roskilde gik Alfarvejen tæt nord om Glim kirke, nordvest om Øm over vadestedet, hvor Ellebroen afløste, forbi Landevejshøjen, over Degnelodden med den store langdysse og til Harrevadstedet over Lavringe Å for at fortsætte til Allerslevvejen mod Osted. Først ved hovedvejen Roskilde – Ringsted og Roskilde – Holbæk fra slutningen af 1700-tallet aftager Alfarvejen i betydning.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 59,058'
Koordinat_N	55° 35,798'
DMS_E	11° 59' 4''
DMS_N	55° 35' 48''
X	11,984307
Y	55,59664
Pælenummer	44

Fortællepæl	Herreds- og Sogneskel
Fortælletekst	Her mødes tre herreder og tre sogne: Voldborg Herred og Allerslev Sogn, Ramsø Herred og Rorup Sogn samt Sømme Herred og Glim Sogn. Allerslev Sogn omfatter ejerlavene: Allerslev By, Ledreborg, Hulegård, Lejre By, Tokkerup By. Rorup Sogn: Rorup By, Højby By. Glim Sogn: Glim By, Gøderup By, Helvigmagle By, Øm By. De 3 sogne udgjorde sammen med Osted, Kornerup, Herslev og Gevninge sogne den gamle Lejre Kommune, der nu er sammenlagt med Hvalsø og Bramsnæs kommuner.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,911'
Koordinat_N	55° 36,310'
DMS_E	11° 58' 55''
DMS_N	55° 36' 19''
X	11,981846
Y	55,605173
Pælenummer	45

Fortællepæl	Kongevejen
Fortælletekst	Her gik en af Christian den 4.s kongeveje, anlagt i 1638–1640. Kongeveje var til brug for kongens private færdsel, og der var fastsat strenge straffe for menigmand der benyttede vejen. Kongevejen gik fra København over Glim og passerede åløbet her med en bro lidt nord for den nuværende jernbanebro. Vejen fortsatte over Særløse til Ravnsholte, hvor en strækning i dag er synlig med brolægning og kaldes Valdemarsvejen. Vejen gik til Skelskør. Kongens privilegium bortfaldt i 1670’erne.
PDF-kort	Kirke Syv - Lejre
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,875'
Koordinat_N	55° 36,396'
DMS_E	11° 58' 53''
DMS_N	55° 36' 24''
X	11,981253
Y	55,606608
Pælenummer	46

Fortællepæl	Ledreborg Allé
Fortælletekst	Ledreborg Allé, som er 7,2 km, blev anlagt i 1740’erne. Ved Ledreborg Slot står de gamle allétræer endnu tilbage. Ved åernes sammenløb fandtes vadestederne og senere vejbroerne. Maglebro blev opført 1753–1755. Fra gangbroen ses navnene på brobyggerne Johan Ludvig Holstein og hustru Helvig Vind. Længere oppe mod Ledreborg findes Lillebro. Blæsenborg var sidst i 1700-tallet en lille udgave af Amalienborg Slotsplads, tegnet af Lauritz de Thura. Siden blev der klædefabrik, fiskemesterbolig, hospital, tinghus, kro, skole og nu vandforsyning.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,631'
Koordinat_N	55° 36,670'
DMS_E	11° 58' 38''
DMS_N	55° 36' 40''
X	11,977186
Y	55,611159
Pælenummer	47

Fortællepæl	Hyldehøj og Ravnshøj
Fortælletekst	På hver sin side af Kornerup ådal, tæt ved den store skibssætning, knejser de to høje, måske fra sagntidens Lejre år 400–600. Fra Ravnshøj er der en storslået udsigt over ådalen og langt ind i istidens bakkeland omkring Ledreborg og Lindholm godser. På disse to godser findes et hundredtal af kendte højpladser – sløjfede eller intakte – som oftest fra bronzealderen.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,389'
Koordinat_N	55° 36,999'
DMS_E	11° 58' 23''
DMS_N	55° 36' 60''
X	11,97315
Y	55,61665
Pælenummer	48

Fortællepæl	Skibssætningen
Fortælletekst	Skibssætninger er gravmonumenter over døde fra især Yngre jernalder og Vikingetid i perioden år 500 til 1000. Oprindelig har der ligget 4 -5 skibssætninger på næsset mellem Kornerup å og Lejre å, og syv i alt i Lejreområdet. Det vidner om, at Lejrekongerne har været aktive på havene. Tæt ved skibssætningen ligger Grydehøj, som har navn efter en dyb nedgravning i højen En udgravning i 1950-erne har vist, at højen dækkede over de brændte rester af en stormandsbegravelse fra 500 –tallet. Guldtråde og guldbeslåede dragtrester antyder de allerhøjeste klasser i samfundet.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,389'
Koordinat_N	55° 36,999'
DMS_E	11° 58' 23''
DMS_N	55° 36' 60''
X	11,97315
Y	55,61665
Pælenummer	49

Fortællepæl	Vandskel og møller
Fortælletekst	Vandmøllernes antal på denne vandrige egn er stor, og de bærer en interessant kulturhistorie med sig. Hule Mølle, Dellinge Mølle, Langvads Mølle, Adser Mølle og Lune Mølle er kendte århundreder tilbage. Hertil kommer de lidt nyere Store Kornerup Mølle og Kornerup Mølle syd og nord for Kornerup Sø fra 1200-tallet. Ældst er dog vandmøllen fra fundet ved Gl. Lejre i 1995. Den er fra 900-tallet, og hertil knytter sig dæmningsanlægget, der inddæmmer Lejre å.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,322'
Koordinat_N	55° 36,914'
DMS_E	11° 58' 19''
DMS_N	55° 36' 55''
X	11,972039
Y	55,615237
Pælenummer	50

Fortællepæl	Frådstenskælder
Fortælletekst	Frådstenskælderen er et af de mere bemærkelsesværdige fund i Gl. Lejre ca. 100 meter fra Museet. Det drejer sig om en magtpersons gårdanlæg – formentlig tilhørende den ”Bryde” (godsbestyrer), der herskede i Lejre efter byens forfald i 1000-tallet. En ca. 7×8 meter stor kælder med smukt tilhuggede og i siderne indmurede trappetrin af frådsten. Kælderen har formentlig båret et fornemt hus af træ. Alt er nu tildækket.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 58,272'
Koordinat_N	55° 36,922'
DMS_E	11° 58' 16''
DMS_N	55° 36' 55''
X	11,971197
Y	55,615371
Pælenummer	51

Fortællepæl	Lejrehallen II
Fortælletekst	Den sidst udgravede Lejrehal (2005) kan formodentlig dateres til 500-tallet og er ca. 48 meter lang og syv meter bred og bæres af stolper, der er gravet ned i 1,3 meters dybde. Den knytter sig klart til sagntiden, hvor Skjold-ungerne med Roar, Helge og Rolf Krake befolkede Lejre – og hvor Beowulf kom til i nødens stund og heltemodigt bekæmpede trolde og uhyrer, så der igen kom til at råde ”år og fred” i landet. Efterfølgende flyttede ”Lejrekongerne” deres bolig til den sydlige del af byen. Udgravningen er nu helt tildækket.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,949'
Koordinat_N	55° 36,936'
DMS_E	11° 57' 57''
DMS_N	55° 36' 56''
X	11,965822
Y	55,615608
Pælenummer	52

Fortællepæl	Lejrehallen
Fortælletekst	1980’ernes udgravninger i Gl. Lejre omfattede en lille del af et samlet bebyggelsesareal på flere ha vest for byen. Størst var den store hal med krumme ydervægge og udvendige støttestolper, 50 meter lang og 10–11 meter i bredde og højde. Tydeligvis en stormandsbolig og så gentaget 2–3 gange efter hinanden på samme sted med års mellemrum. Hertil fandt man mindre halbygninger, formentlig boliger for hirden (vagtmandskabet) samt mange små grubehuse. Den store halbygning er markeret med græstørv.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,939'
Koordinat_N	55° 36,937'
DMS_E	11° 57' 56''
DMS_N	55° 36' 56''
X	11,965643
Y	55,615611
Pælenummer	53

Fortællepæl	Harald Hildetands Høj
Fortælletekst	Harald Hildetand er en sagnkonge, som omtales i flere overleveringer. Harald var en mægtig kriger og lod sig ikke såre af våben. Som konge underlagde han sig efter sigende det meste af Norden og faldt først i kamp mod svenskerne. Det skete i det navnkundige Bråvallaslag, hvor han blev fældet af selveste Odin.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,925'
Koordinat_N	55° 36,938'
DMS_E	11° 57' 55''
DMS_N	55° 36' 56''
X	11,965409
Y	55,615625
Pælenummer	54

Fortællepæl	Mysselhøj
Fortælletekst	Mysselhøj rejser sig majestætisk vest for Gl. Lejre. Man når let frem til højen ved at følge Hovstien mod Ledreborg. Størrelsen tyder på bronzealder, men det kan også være jernalder. Ole Worms prospekt af egnen ved Lejre i ”Monumenta Danica” fra 1643 – Danmarks ældste landsbybillede – er tegnet fra denne høj.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,507'
Koordinat_N	55° 36,943'
DMS_E	11° 57' 30''
DMS_N	55° 36' 57''
X	11,958455
Y	55,615721
Pælenummer	55

Fortællepæl	Brændte Høje
Fortælletekst	Benævnelsen er et marknavn blandt mange fra Lejre by, beliggende på et højdedrag ved stien mellem Gl. Lejre og Ledreborg tæt ved Herthadalen. Interessen for stedet kommer af en række løsfund, bl.a. sværdstumper, knogler mm., der kom frem under nedpløjning af højdedraget. Foreløbig et gådefuldt område.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,275'
Koordinat_N	55° 36,952'
DMS_E	11° 57' 17''
DMS_N	55° 36' 57''
X	11,954585
Y	55,615861
Pælenummer	56

Fortællepæl	Gudindestien
Fortælletekst	Her kørte gudinden Nerthus løvsmykkede kærre – dækket til, så ingen dødelig kunne se hendes statue, for at frugtbargøre og indvie markerne. Kærren fulgtes af slaver. Tacitus beskriver, hvad der skete: ”Om man tør tro det, blev gudinden tvættet i en skjult beliggende sø. Trællene, som gør tjeneste derved, opsluger søen øjeblikkelig”. Professor H.P. Anchersen mente i 1745, at Herthadalen havde været overdækket med et vældigt tag for at skjule optogets sidste vej.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 57,106'
Koordinat_N	55° 36,833'
DMS_E	11° 57' 6''
DMS_N	55° 36' 50''
X	11,95177
Y	55,61388
Pælenummer	57

Fortællepæl	Grundlovsmøder i Herthadalen
Fortælletekst	I 1854 – på Grundlovens 5-årsdag – blev det første grundlovsmøde holdt i Herthadalen. Københavnere tog toget til Roskilde, hvorfra de fortsatte med hestevogne. I en periode forbød regeringen enhver ytring mod kongen og regeringen, men fra 1874 blev møderne en protest fra bønderne og partiet Venstre mod Estrups provisorielove, og i årene frem til 1890 deltog op mod 16.000 i møderne, understøttet af lensgreve J.L. Holstein i modsætning til hovedparten af adelen. I 1940 holdtes det sidste møde.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 56,979'
Koordinat_N	55° 36,841'
DMS_E	11° 56' 59''
DMS_N	55° 36' 50''
X	11,94965
Y	55,61402
Pælenummer	58

Fortællepæl	Karpedamme
Fortælletekst	I højlandet omkring Ledreborg findes en del småsøer, både naturlige og kunstige. Knapsø er den største med et areal på 6–7 ha. Søerne blev indtil 1950 anvendt som karpedamme, og det hørte til en af de store festdage, når karper på helt op til 5–6 kg skulle opfiskes for at blive eksporteret til bl.a. Tyskland. Med mellemrum blev søen tømt, og der blev sået korn i søbunden. I dag findes der stadig store karper i ”Sagnlandets” søer.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 56,626'
Koordinat_N	55° 36,836'
DMS_E	11° 56' 38''
DMS_N	55° 36' 50''
X	11,943771
Y	55,613941
Pælenummer	59

Fortællepæl	Lejreskatten
Fortælletekst	En novemberdag i 1850 fandt aftægtsmand Christian Nielsen og hans søn under rydning af træstubbe det, der senere er benævnt LEJRESKATTEN. Fundet viste sig at omfatte perler, sølvstykker, flere sølvskåle, et bæger og et rundt vægtlod. Efter et juridisk slagsmål om ulovlig omgang med danefæ, der sendte aftægtsmanden og hans kone i fængsel, blev fundet anerkendt som 700–900-tals genstande, altså fra vikingetiden. Der gik mere end 100 år, før nye fund på egnen bragte bud fra samme tidsalder.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 56,270'
Koordinat_N	55° 37,445'
DMS_E	11° 56' 16''
DMS_N	55° 37' 27''
X	11,937834
Y	55,624085
Pælenummer	60

Fortællepæl	Tjørnehøj
Fortælletekst	”Bakkerne her har meget ejendommeligt ved sig, de er som fjern Musik, der flytter sig bort, jo nærmere man prøver at komme, de er tillukket Land, skønt Skygger fra drivende Skyer gaar ud og ind over dem, de hviler i Fred i sig selv, men løber dog i én stor Rytme mod Nord – for saa ligesom at fraade en Smule, som en let brydende Sø, længst oppe, hvor Tjørnehøj løfter sig øverst, denne kongeligt liggende Høj med sin sorte Tornebusk, der naar den skal se sig om efter passende Selskab, kun kan tænke paa Domkirkens Spir og Sjællands store Højder langt i Vest og Nord.” Martin A. Hansen
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 56,258'
Koordinat_N	55° 37,512'
DMS_E	11° 56' 15''
DMS_N	55° 37' 31''
X	11,937626
Y	55,625205
Pælenummer	61

Fortællepæl	Abbetved
Fortælletekst	Landsbyen omtales allerede i 1356. I 1600-tallet lå Voldborg Herreds tingsted øst for byen med retterstedet Dødningebanken – nu Roskilde Bakke. I bronzealderen var her en stor boplads. Her og i Borrevejle Skov findes bronzealderagre. Mellem skovene lå landsbyen Legerup. Vest for Lindholm ligger voldstedet Gl.Lindholm. I slugten løber Helligrenden, som ved istidens afvandede den store Skullerupholmslette, dengang en stor ferskvandssø.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 55,192'
Koordinat_N	55° 37,803'
DMS_E	11° 55' 12''
DMS_N	55° 37' 48''
X	11,919874
Y	55,630046
Pælenummer	62

Fortællepæl	Helligrenden
Fortælletekst	Helligrenden udspringer i Bjergskov og løber gennem det stærkt kuperede dødislandskab ved Abbetved og Lindholm til Borrevejle Vig. Den er en af egnens reneste åer og er kendt for de mange havørreder, som i december går op i åen for at gyde. Ørredhunnen graver et hul mellem bundens småsten. Her blandes æg og sæd. Derpå hvirvler hun stenene oven for hullet op, så de lægger sig oven på de befrugtede æg. Her ligger de, til de om foråret klækkes.
PDF-kort	Lejre - Abbetved
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 54,709'
Koordinat_N	55° 37,864'
DMS_E	11° 54' 43''
DMS_N	55° 37' 52''
X	11,911813
Y	55,631064
Pælenummer	63

Fortællepæl	Roskilde Bakke
Fortælletekst	Roskilde bakke – førhen – Dødningebanken er gammelt rettersted. Mod syd ligger Sellingbjerg og Møllebjerg. Imellem dem løber et af Sjællands reneste vandløb Helligrenden. Her har været tre vandmøller og en stubmølle. De levende hegn markerer skel mellem landsbyer og gårde. De er vigtige levesteder for plante- og dyrelivet og de fungerer som små spredningskorridorer herfor i det dyrkede land. Hegnene består for det meste af buske og småtræer som hyld, tjørn, slåen, hunderose, mirabel, vilde æbler, røn og syren.
PDF-kort	Abbetved - Kirke Såby
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 53,970'
Koordinat_N	55° 38,040'
DMS_E	11° 53' 58''
DMS_N	55° 38' 2''
X	11,899493
Y	55,633998
Pælenummer	64

Fortællepæl	Vejlemølle Å
Fortælletekst	Den vestvendte Vellerup Vig er det yderste af en ”druknet tunneldal” – et usædvanligt fænomen på Sjælland, som svarer til Jyllands østvendte fjorde. Dalen fortsætter tre kilometer ind forbi Egholm Slot. I stenalderen var den en fjord, men ved landhævningen skabtes engene. Her ved Vejlemølle Bro løber vejen på en gammel mølledæmning. Bag dæmningen lå tidligere Vejlemølle Sø. Vejlemølle Å løber i en gravet rende i den gamle søbund. I åens nedre løb træffes havørred. Længere oppe findes blot ål og hundestejler. Den vestvendte Vellerup Vig er det yderste af en ”druknet tunneldal” – et usædvanligt fænomen på Sjælland, som svarer til Jyllands østvendte fjorde. Dalen fortsætter tre kilometer ind forbi Egholm Slot. I stenalderen var den en fjord, men ved landhævningen skabtes engene. Her ved Vejlemølle Bro løber vejen på en gammel mølledæmning. Bag dæmningen lå tidligere Vejlemølle Sø. Vejlemølle Å løber i en gravet rende i den gamle søbund. I åens nedre løb træffes havørred. Længere oppe findes blot ål og hundestejler.
PDF-kort	Kirke Hyllinge - Vellerup Vig
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 52,890'
Koordinat_N	55° 44,192'
DMS_E	11° 52' 53''
DMS_N	55° 44' 12''
X	11,881501
Y	55,736529
Pælenummer	65

Fortællepæl	Kyndeløse
Fortælletekst	Gennem frodige bakker og dalstrøg med dybe dødishuller når man til Kyndeløse, en landsby, der ligger med sine gårde og huse rundt om forten, de græsklædte arealer midt i byen. Tidligere fandtes her landets største gadekær. Kyndeløse kommer af det gamle ord kyndi, som betyder område med bavne. I matriklen fra 1682 findes lokaliteten Bavneås. I dag ligger stadig en høj lige nordvest for landsbyen med navnet Bavnen. Løse eller løsa betyder skråning, der har været anvendt til græsning.
PDF-kort	Ejby - Kirke Hyllinge
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 52,474'
Koordinat_N	55° 42,646'
DMS_E	11° 52' 28''
DMS_N	55° 42' 39''
X	11,874572
Y	55,710765
Pælenummer	66

Fortællepæl	Kirke Saaby
Fortælletekst	”Søby” omtales allerede i 1370. Kirken er bygget før 1125, og – typisk for Hvideslægten – som en kopi af den tidligere Roskilde Domkirke med tvillingetårne. Kirkens ældste dele er af frådsten, som ses i tårnets fundament og inde i tårnet. Kalkmalerierne af bl.a. Olav den Hellige, Sankt Jørgen og dragen og livstræet er udført af Morten Maler ca. 1415. På våbenhuset ses en helleristningssten fra ældre bronzealder med skålgruber og skib. Voldborg Herreds tingsted lå her indtil 1610.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 52,402'
Koordinat_N	55° 38,140'
DMS_E	11° 52' 24''
DMS_N	55° 38' 8''
X	11,873364
Y	55,635663
Pælenummer	67

Fortællepæl	Egholm Bro
Fortælletekst	Selvom Vellerup Vig vender mod vest, er stedet velegnet til ankerplads og ophaling af skibe på kysten. Fra 1903 fik Egholm Bro anløb af færgen ”Ourø”, som havde daglige forbindelser til Holbæk og Ejby, og samtidig blev grusvejen gennem skoven til betalingsvej: Gående 10 øre, ridende 25 øre og vogn med hest 50 øre. I skovene langs grusvejen ses mange gravhøje. Færgedriften indstilledes omkring 1930. Tilbage står ”Brohuset”.
PDF-kort	Kirke Hyllinge - Vellerup Vig
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 52,319'
Koordinat_N	55° 44,033'
DMS_E	11° 52' 19''
DMS_N	55° 44' 2''
X	11,871983
Y	55,733883
Pælenummer	68

Fortællepæl	Kyndeløse Nordmark
Fortælletekst	Selvom Vellerup Vig vender mod vest, er stedet velegnet til ankerplads og ophaling af skibe på kysten. Fra 1903 fik Egholm Bro anløb af færgen ”Ourø”, som havde daglige forbindelser til Holbæk og Ejby, og samtidig blev grusvejen gennem skoven til betalingsvej: Gående 10 øre, ridende 25 øre og vogn med hest 50 øre. I skovene langs grusvejen ses mange gravhøje. Færgedriften indstilledes omkring 1930. Tilbage står ”Brohuset”.
PDF-kort	Kirke Hyllinge - Vellerup Vig
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 51,739'
Koordinat_N	55° 43,765'
DMS_E	11° 51' 44''
DMS_N	55° 43' 46''
X	11,862318
Y	55,729414
Pælenummer	69

Fortællepæl	Ryegaard
Fortælletekst	Rye hed på gammel dansk Rythi, som betyder ”samling af unge træer”. En anden udlægning er, at Rythæ betyder rydning. Skriftligt ses Grevens rydhæ i 1200-tallet, og navnet henfører formentlig til Jacob af Halland og hans rydninger i skoven. Fra 1974 har godset måttet klare sig uden hovedbygning, for den gamle hovedbygning fra 1880 var så brøstfældig, at den måtte nedrives. Kun en gammel udlænge med hvælvet kælder, samt godsets gamle brandstation står tilbage.
PDF-kort	Rye - Ejby
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 50,684'
Koordinat_N	55° 40,516'
DMS_E	11° 50' 41''
DMS_N	55° 40' 31''
X	11,844733
Y	55,675267
Pælenummer	70

Fortællepæl	Jættestue ved Ejby Å
Fortælletekst	Jættestue fra bondestenalderen. Den er sat af 17 bæresten. Ovenpå bærestenene ligger endnu et lag større indskudssten. Dækstenene der engang lukkede kammeret er fjernet i gammel tid. Jættestuen blev udgravet i 1870. Lerblandet jord var faldet ned i højen, men under dette, fandt man skeletter og oldsager fra forskellige perioder af bondestenalderen. De ældste begravelser var 5300 år gamle. Sammen med skeletterne fandt man potteskår, ravperler, tværpile og en enkelt stenøkse. Jættestuen har været brugt i en lang periode, de yngste skeletter var 4100 år gamle. Sammen med skeletterne var der knogler af okse og gris, som var ofre på vejen til dødsriget. De mange jættestuer omkring Ejby å og Ådal vidner om, stor aktivitet i bondestenalderen.
PDF-kort	Ejby - Kirke Hyllinge
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 51,329'
Koordinat_N	55° 41,771'
DMS_E	11° 51' 20''
DMS_N	55° 41' 46''
X	11,855477
Y	55,696191
Pælenummer	71

Fortællepæl	Præstehøje
Fortælletekst	Præstehøje er fra ældre bronzealder. De oprindelige ni (nu fire) høje på række markerer et gammelt nordgående vejforløb. I højene er der fundet flere bronzesager, bl.a. en dolk og et sværd. Vejhistorikeren professor Lundbye mente, at Voldborg Herreds tingsted i oldtiden lå her, fordi højrækkerne viste, at vejene samledes ved de gamle tingsteder. Det passer godt med, at tingstedet i kristen tid lå i Kirke Såby, så man kunne følge lovens krav om at holde messe før rettergang.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 51,931'
Koordinat_N	55° 38,079'
DMS_E	11° 51' 56''
DMS_N	55° 38' 5''
X	11,865517
Y	55,63465
Pælenummer	72

Fortællepæl	Møllehøj
Fortælletekst	Her, midt i sommerhuskvarteret, ligger to frilagte gravhøje. Den nordligste stammer fra Bondestenalderen og rummer en dobbelt jættestue. Gravanlægget har formentlig tilhørt en magtfuld familie, som gennem adskillige århundreder har brugt de stensatte kamre til begravelsesplads. De to kamre har en fællesvæg og er så høje, at man kan stå op i begge rum. Skov- og Naturstyrelsen restaurerede top og indgange i begyndelsen af 1980’erne. Højens navn stammer fra en nu forsvunden mølle i landsbyen Kyndeløse Sydmark.
PDF-kort	Ejby - Kirke Hyllinge
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 51,251'
Koordinat_N	55° 42,256'
DMS_E	11° 51' 15''
DMS_N	55° 42' 15''
X	11,854179
Y	55,70427
Pælenummer	73

Fortællepæl	Sakshøje
Fortælletekst	Ryegaard Gods har altid været opmærksom på sine gravminder fra oldtiden. Op imod hundrede høje er bevaret på godsets jorder, og nogle af dem er af imponerende størrelse. Græstørv fra områder på størrelse med 10–15 foldboldbaner var nødvendige for at bygge en høj på 15 meter. Det var da også kun høvdingegravsteder, der blev anlagt i denne størrelse. De mest imponerende, Saksehøje, ses her på Munkholmvejen ca. 1 km fra Ryegaard.
PDF-kort	Rye - Ejby
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 50,684'
Koordinat_N	55° 40,359'
DMS_E	11° 50' 41''
DMS_N	55° 40' 22''
X	11,844733
Y	55,67265
Pælenummer	74

Fortællepæl	Ejby
Fortælletekst	En skriftlig kilde fra 1199 staver byens navn ”Egeby” – egene er dog for længst forsvundet. Ejby må have været tæt befolket i oldtiden, for fra bondestenalderen ses tre jættestuer inden for en radius af 500 meter. Netop dette landskab må altså have været beboet af magtfulde familier allerede for 5000 år siden. Ejby fik først en egentlig havn i 1903, da dampfærgeruten til Holbæk blev åbnet.
PDF-kort	Ejby - Kirke Hyllinge
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 51,140'
Koordinat_N	55° 41,568'
DMS_E	11° 51' 8''
DMS_N	55° 41' 34''
X	11,852336
Y	55,692803
Pælenummer	75

Fortællepæl	Ejby Ådal
Fortælletekst	Ådalen er en tunneldal dannet af istidens vandmasser ved afsmeltningen for mere end 15.000 år siden. Ejby Å løber gennem dalen og er så ren, at ørreder kan gyde her. På skrænterne ud mod Isefjorden er der fundet tildannede sten, muligvis fra mellemistiden for 250.000 år siden. På nordskrænten ses ”Troldkællingstenen”, der ifølge sagnet blev kastet mod Kirke Hyllinge kirke af en troldkvinde. Ved broen, der fører vejen til Ejby, fandt første del af det skrækkelige ”Ejbymord” sted i 1842.
PDF-kort	Ejby - Kirke Hyllinge
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 50,744'
Koordinat_N	55° 42,255'
DMS_E	11° 50' 45''
DMS_N	55° 42' 15''
X	11,845739
Y	55,704253
Pælenummer	76

Fortællepæl	Vester Såby
Fortælletekst	Vester Såby omtales fra 1341. Navnet henviser til søen, der lå mellem Vester og Kirke Såby. Byen har i tidens løb haft fem skoler. Den fjerde, lærerenkesædet, kan stadig ses vest for gadekæret. Nord for byen ligger bronzealderhøjen Tjørnehøj. I dag træffer vi på byens jorder syv oldtidshøje. Engang var der 28. Det giver en god forestilling om, hvor tæt befolket området var i bronzealderen. En enkelt høj er udgravet og udviste stor rigdom hos de i alt syv gravlagte.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 50,398'
Koordinat_N	55° 37,813'
DMS_E	11° 50' 24''
DMS_N	55° 37' 49''
X	11,839964
Y	55,630217
Pælenummer	77

Fortællepæl	Trudsholm
Fortælletekst	Er muligvis en efterfølger til en fæstegård ved navn Trustrup, der nævnes så tidligt som 1538. Hvem der opførte det nuværende slot i 1551, er ukendt. Men kvaliteten af munkestensbygningen var i top: Selve den gamle bygningsskal er bevaret, omgivet af volde og vandgrav. Lige syd for Trudsholm ses egnens højeste punkt Truntehøj, 72 meter over havet. Siden 1777 har godset været drevet sammen med Ryegaard.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 49,930'
Koordinat_N	55° 38,609'
DMS_E	11° 49' 56''
DMS_N	55° 38' 37''
X	11,832166
Y	55,643482
Pælenummer	78

Fortællepæl	Kirke Sonnerup
Fortælletekst	Navnet stammer fra det gamle mandsnavn Sonis eller Sune og endelsen -rup, som betyder udflytterbebyggelse. Sortekilden udspringer som mange ganske små tilløb fra markerne vest for motorvejen og vokser sig stor på ganske få kilometer. På kirken i Sonnerup ses en smuk facade i frådsten eller kildekalk. Frådstenbruddet ligger da også kun en kilometer fra kirken og har utvivlsomt leveret sten til den og mange andre kirker siden år 1000. Bruddet var sidst åbent i 1893.
PDF-kort	Kirke Sonnerup - Rye
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 49,670'
Koordinat_N	55° 39,047'
DMS_E	11° 49' 40''
DMS_N	55° 39' 3''
X	11,827832
Y	55,650782
Pælenummer	79

Fortællepæl	Aastrup Skov
Fortælletekst	Åstrup Skov – her Hestehaven – er en del af Åstrup Kloster, Det Grevelige Dannemandske Stift. Åstrup kendes fra 1400-tallet. Bygningernes er fra 1500-tallet opført af munkesten fra Sortebrødreklosteret i Roskilde. Stiftet blev oprettet af Frederik VI.s søn lensgreve Dannemand. I undergrunden findes kildekalk. Denne betinger en meget rig og alsidig forårsflora med hvide og gule anemoner og hulrodet lærkespore. Dele af skovbunden er dækket af haveplanten gemserod. Køn er den med sine gule blomster, men den fortrænger den naturlige flora.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 49,338'
Koordinat_N	55° 37,326'
DMS_E	11° 49' 20''
DMS_N	55° 37' 20''
X	11,822293
Y	55,622104
Pælenummer	80

Fortællepæl	Skoemagerkroen
Fortælletekst	Skoemagerkroen er en gammel landevejskro af omdiskuteret alder. Chr. II. befalede i 1521 bygget en kro på egnen, men blev den bygget? På en strækning af otte km lå tidligere Elverdamskroen, Skoemagerkroen, Snedkerkroen og Lindenborg Kro. Det var mange, og navnene fortæller da også, at man har suppleret indtægterne med håndværksvirksomhed. På Skoemagerkroen og Elverdamskroen lejede man ekstra heste til turen på den stejle serpentinformede vej på Elverdamsbakken. Denne gamle vej ses i dag i Broskov på hovedvejens nordside.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 49,175'
Koordinat_N	55° 38,221'
DMS_E	11° 49' 10''
DMS_N	55° 38' 13''
X	11,819581
Y	55,637012
Pælenummer	81

Fortællepæl	Kighøj
Fortælletekst	Som den nærliggende Sneglehøj er Kighøj ca. 300 meter vest herfor, en høvdingegrav fra bronzealderen fra omkring 1400 f.Kr. Den er velbevaret og har undgået at blive udgravet, ligesom mange andre af vore oldtidsgrave. Dette har været godt for bevarelsen, fordi udgravninger altid ændrer mikroklimaet i en oldtidsgrav med varige skader til følge. At det indre ofte har kunnet bevares i årtusinder, skyldes dog også, at der allerede ved anlægget blev lagt kapper af knuste flintesten over egetræskisten.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 48,472'
Koordinat_N	55° 37,867'
DMS_E	11° 48' 28''
DMS_N	55° 37' 52''
X	11,807875
Y	55,631122
Pælenummer	82

Fortællepæl	Velbevaret oldtidslandskab
Fortælletekst	I skoven findes et usædvanligt velbevaret bronzealderlandskab på ca. 20 ha med 10 høje, skålgrubesten, vejspor og mange agre. Størst er Kighøj. Mærkeligst er Sneglehøj med en omløbende gang af ukendt alder. Hulvejspor ses mange steder. Særligt tydeligt ses parallelt løbende spor efter oldtidens smalle vogne i skovbrynet vest for Åstrupvej. Agrene er små og skabt ved tydelig ret stejl terrassering på bakkerne. De fremstår som plateauer. Vest for Sneglehøj går skovvejen direkte igennem en oldtidsager og krydser en oldtidsvej.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 49,327'
Koordinat_N	55° 37,313'
DMS_E	11° 49' 20''
DMS_N	55° 37' 19''
X	11,822117
Y	55,621883
Pælenummer	83

Fortællepæl	Sneglehøj
Fortælletekst	Den 25 meter brede bronzealderhøj, som ligger 300 meter vest for dette sted, var ved første registrering i 1883 målt til 4,40 meter i højden, men den er som mange andre affladet og nu kun 3,5 meter høj. Den gang, som er anlagt på højen, har medvirket til nedbrydningen. Alligevel er højen et stateligt minde om tidens rige samfund og høvdingen, der ligger på en stensætning i dens bund, formentlig i resterne af en egetræskiste. Gravhøjen har aldrig været udgravet.
PDF-kort	Kirke Såby - Kirke Sonnerup
GPS-koordinater (WGS84)
Koordinat_E	11° 48,472'
Koordinat_N	55° 37,867'
DMS_E	11° 48' 28''
DMS_N	55° 37' 52''
X	11,807875
Y	55,631122
Pælenummer	84